Denne side har begrænset support til din browser. Vi anbefaler at skifte til Edge, Chrome, Safari eller Firefox.
Af Gitte-Annette Knudsen

Bog: Vibeke Klints verden

480,00 kr
Inkl. moms (25%)
SprogEngelsk
Vælg en variant

Beskrivelse

Vibeke Klints verden handler om den store danske væver Vibeke Klint (1927-2019), der strækker sig over et halvt århundrede.

Bogen giver et indblik i et håndværks- og værkstedsliv, der næsten ikke findes i Danmark, og præsenterer for første gang et udvalg af Vibeke Klints skitser, akvareller og væveprøver, som giver et indtryk af hendes arbejdsmetoder.

Vibeke Klint udviklede sine tekstiler i tæt dialog mellem sine akvareller, materialer og vævehåndværket. I en tid, hvor håndværket er udfordret, kan vi alle lære og finde inspiration fra historien om en kunstner, der havde håndværket som omdrejningspunkt.

Lærredsindbundet. 30x24 cm. 256 sider. Rigt illustreret.
Bogen er skabt af væver og kunsthåndværker Gitte-Annette Knudsen, væver for Vibeke Klint fra 2003-2008.

Historie

Ved væven med Vibeke Klint

En førstehåndsberetning af væver og forfatter til bogen Vibeke Klints verden, Gitte-Annette Knudsen.


De sidste fem år af Vibeke Klints aktive karriere vævede min kollega Lis og jeg for hende på flere store opgaver. Vi stod på den fire meter brede væv på Statens værksteder for Kunst i København og vævede det ene store tæppe efter det andet, både til kirker og til private. Mine fingre husker stadig, hvordan hver eneste skud blev lagt i væven. De husker også tydeligt de forskellige garner hun konsekvent brugte – norsk spelsau uld, engelsk uld, mohair, heste- og gedehår, og hvordan de føltes og artede sig, når vi vævede de smukke, enkle tæpper. Vibber, som vi kaldte hende, forstod kunsten at beherske sine virkemidler, og det var vores opgave at overføre de virkemidler til det færdige tæppe.

Imens Lis og jeg vævede, lavede Vibber vikleprøver til sig selv og vævedunter til os på væven, eller også hang hun afslappet op af væven og hyggesnakkede med os, mens hun med sit skarpe blik betragtede vores arbejde med at omforme hendes skitse og oplæg til det vævede. Hvis vi prøvede at lokke hende til at væve, ville hun ikke. Det var mange år siden hun selv havde vævet, og havde ingen rutine i at væve mere sagde hun.

Vibber gav os ret frie hænder, hun havde fuldkommen tillid til at vi kunne klare diverse store opgaver væveteknisk.

Vi indtog mængder af sort te og Marabou-chokolade med kokos i den periode. Det var faste ingredienser Vibber tilførte vores arbejdsdag. Med jævne mellemrum vurderede hun og diskuterede sammen med os, om de farver hun havde bestemt sig for i hendes tegnede oplæg til opgaven, også var de rigtige når det blev omsat til garner på en væv. Hver gang vi afsluttede et tæppe, var hun med til at klippe det af væven, rulle det ud på gulvet for derefter at klatre op på en høj stige, så hun kunne vurdere det store værk oppefra. Heldigvis var hun ofte tilfreds, men hun var også altid velforberedt inden vi gik i gang.

Vibbers fysiske form var stadigvæk imponerende. Når vi mødtes på parkeringspladsen udenfor Statens Værksteder for Kunst og skulle op af trapperne til tredje sal, var Vibber i rask trav forrest og Lis og jeg selv - adskillige år yngre - halsende bagefter. Hendes fysik var også intakt når hun var med til at bære rundt på de store færdigvævede tæpper.

Da vi afsluttede et stort altertæppe til Hornslet Kirke, rullede vi det færdige tekstil ud på gulvet. Og da Vibber kunne se, at alle de forskellige orange farver der var i tæppet var lykkedes, blev hun lettet og glad.

Det færdige altertæppet blev sendt til Hornslet Kirke med en fragtbil, og udstyret med the, madpakker og Marabou chokolade, rejste Vibber, Lis og jeg en tidlig morgen efter med toget. I Hornslet Kirke arbejdede vi det meste af dagen med at rulle det nyvævede tæppe ud. Vi brugte tid på at gå detaljerne igennem - og nød det alle tre. Dagen sluttede med kaffe og kage i kirken, og sammen tog vi aftentoget tilbage til København. Det var en dejlig afslutning på vores sidste arbejde for Vibeke Klint, og det blev hendes sidste store tæppe inden hendes værksted lukkede kort tid efter.

For mig var det inspirerende og lærerigt at være med på Vibeke Klints store opgaver, og det var dejligt at lære hende at kende, både som menneske og som kollega i et intenst samarbejde over adskillige år, hvor der blev diskuteret fag og ikke mindst grinet en del.

Hilsen Gitte-Annete.

Levering og returnering

Danmark : 2-4 hverdage – Europa : 5-7 hverdage

Forsendelse i Danmark og udlandet:

Fragt er gratis i Danmark, Skandinavien og andre EU-lande ved køb over DKK 500/EUR 65

Hvordan kan jeg returnere en vare:

For ordrer under DKK 500/EUR 65, opkræves et ekstra gebyr for fragt på DKK 50/EUR 6,5

Du kan returnere alle varer købt på nordicmodern.dk inden for 14 dage efter modtagelsen. Du skal blot udfylde vores returseddel. Hvordan kan jeg returnere en vare


Bog: Vibeke Klints verden

480,00 DKK

Der bommes på Statens Værksteder for Kunst. Væver Gitte-Annette Knudsen i forgrunden.

Foto: Susanne Mertz 2006

Selvportræt af Vibeke Klint

Akvarel af Vibeke Klint

Vibeke Klint på stigen til højre inspicerer det store tæppe der lige er taget af væven.

Foto: Susanne Mertz 2006

Akvarel af Vibeke Klint

Skitser af Vibeke Klint

Tæpper der

skaber atmosfære

og god akustik

MERE
Tæpper

HÅNDVÆVEDE TÆPPER

I tæt samarbejde med Klint-familien har NORDICMODERN for nylig sat det originale tæppedesign i produktion som en del af kollektionen af udvalgte Vibeke Klint designs.

Shop Tæpper
Løbere

HÅNDVÆVEDE LØBERE

I samarbejde med Klint familien, har NORDICMODERN sammensat en kollektion af 7 forskellige løberdesigns.

Shop Løbere
Tilbehør

TILBEHØR TIL HJEMMET

Komplimenter dit hjem med accessories fra NORDICMODERN eller find den perfekte værtinde gave.

Shop Tilbehør

Kurv

Tillykke! Din ordre kvalificerer til gratis forsendelse Du er 200 DKK fra at få gratis levering
Der kan ikke købes flere produkter